De fleste tror, at vold mod børn er et overstået kapitel i Danmark. Men de tager fejl. Svaret på spørgsmålet herover er nemlig ‘ja’. Find undersøgelser her på siden, der underbygger tallet. Og find ud af, om børn lyver om vold.
Forskning og undersøgelser peger på det samme; alt for mange børn vokser op med vold i famlien, og mange må leve med skader resten af livet.
Blandt børn i 8. klasse viser en spørgeskemaundersøgelse fra Børns Vilkår, at hvert 6. barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold af deres forældre, stedforældre eller plejeforældre inden for det seneste år.
- 16 pct. har været udsat for fysisk vold
Den mest udbredte form for fysiske vold er at blive skubbet, rusket eller nevet. Det har 10 pct. oplevet. 7 pct. har også været udsat for grovere handlinger som slag og spark. - 17 pct. har været udsat for psykisk vold
Den mest udbredte form for psykisk vold er at blive kaldt noget nedværdigende igen og igen. Mange børn oplever også handlinger som tavshed og trusler, der viser barnet, at den voksne ikke synes, barnet er noget værd.
Der findes også en del andre undersøgelser af vold mod børn. De undersøger på forskellige måder, og derfor kan resultaterne se forskellige ud, og tallene er ikke altid helt sammenlignelige.
Når voksne bliver spurgt, om der var vold i deres barndom, viser undersøgelserne et spænd i svarene mellem 17 og 27 pct. Det svarer til, at mellem hver 4. og 6. voksne oplevede vold som barn.
Når denne oplysningskampagne siger, at hvert 6. barn vokser op med vold, så er tallet dermed lavt sat.
Lyver børn om vold? Se hvad Lisbeth Jessen svarer.
Børn har en evne til at være loyale over for deres forældre, også når den er helt gal. Cille Bagger kender vold og svigt fra sit barndomshjem.

Bekymret for et barn? Sig det højt