Flere undersøgelser peger på det alt for store omfang af vold mod børn og på de langvarige skadevirkninger, volden har.

Blandt børn i 8. klasse har en spørgeskemaundersøgelse fra Børns Vilkår vist, at hvert 6. barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold af deres forældre, stedforældre eller plejeforældre inden for det seneste år.

• 16 pct. har været udsat for fysisk vold
  Den mest udbredte form for fysiske vold er at blive skubbet, rusket eller nevet. Det har 10 pct. oplevet. 7 pct. har også været udsat for grovere handlinger som slag og spark.
• 17 pct. har været udsat for psykisk vold
  Den mest udbredte form for psykisk vold er at blive kaldt noget nedværdigende igen og igen. Mange børn oplever også handlinger som tavshed og trusler, der viser barnet, at den voksne ikke synes, barnet er noget værd.

Der findes mange undersøgelser af vold mod børn. Undersøgelserne er ikke lavet på helt samme måde, og derfor bliver deres resultater forskellige.

Når voksne bliver spurgt, om der var vold i deres barndom, peger de forskellige undersøgelser på, at spændet i svarene er mellem 17 og 27 pct. Det vil sige, at mellem hver 4. og 6. voksne oplevede vold som barn.

I Barndom Uden Volds befolkningsundersøgelse siger 27 pct. af voksne danskere, at de er vokset op med vold.

Denne kampagne siger, at hvert 6. barn vokser op med vold i hjemmet, og det tal er lavt sat.

Vold i barndommen kan have konsekvenser hele livet

Børn kan tage alvorligt skade af at vokse op med vold, både hvis de er udsat for direkte vold, og hvis de er udsat for indirekte vold ved at overvære vold mellem deres forældre eller andre i hjemmet.

Børn fortæller sjældent om den vold eller de svigt, de er udsat for, men man kan alligevel godt få øje på symptomer på volden. Det kan fx være, at de har fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, dårligt helbred generelt, eller at de har indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær og manglende venskaber.

Barnet kan virke indesluttet og fraværende, eller det kan være udadreagerende. Der er ikke entydige adfærdsmønstre som følge af vold.

Konsekvenser af vold kan påvirke langt ind i voksenlivet Undersøgelser viser, at børn og unge, der oplever vold i barndommen, på længere sigt kan udvikle angst, depression og PTSD. Det kan yderligere medføre ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, misbrugsproblemer, selvskade og tidlig død.

En opvækst med vold i hjemmet øger også risikoen for at ende i et voldeligt forhold eller selv udøve vold som voksen.

Hvad er fysisk vold mod børn?

Fysisk vold kan være meget voldsomt. Slag, spark, riv i hår eller ører, fastholdelse, brændemærker, indespærring, kvælertag. Det kan også være skub, rusk eller slag med flad eller knyttet hånd.

Fysisk vold kan være en enkeltstående hændelse, eller det kan være et mønster af handlinger. I nogle tilfælde er voldsudøver dog bevidst om at slå steder, som andre ikke får at se.

Alle former for vold mod børn er ulovligt og alvorligt. Voldens voldsomhed eller gentagelse kan få konsekvenserne for barnet til at stige.

Hvad er psykisk vold mod børn?

Beskrivelsen af psykisk vold er ikke entydig. Det kan fx være handlinger, der nedgør, kritiserer eller ydmyger barnet, eller som truer eller isolerer det. Det kan også være trusler om, at barnet bliver forladt eller straffet. Barnet kan være et redskab i den voksnes tilbøjelighed til at dominere og kontrollere.

Når der bliver begået psykisk vold, efterlader det ikke synlige mærker på kroppen, men barnet kan fx blive indesluttet eller trække sig fra sociale begivenheder. Psykisk vold kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel og følelsesmæssige udvikling.

Når børn overværer vold i hjemmet

Når børn overværer fysisk vold, tvang eller trusler mod andre familiemedlemmer som forældre eller søskende, er der tale om indirekte vold mod barnet. Når en forælder ikke kan hjælpe sig selv og dermed heller ikke barnet, kan disse oplevelser sætte sig i barnet som angst og traumer.

Børn ved ofte mere, end de voksne tror. Børn kan være direkte vidne til vold som slag, ydmygelse og seksuel vold. Børn kan overhøre vold. De kan mærke, hvis de voksnes stemning er truende eller utryg.

Alle har underretningspligt – tænk på det som din ”hjertepligt”

Hvis du kender et barn, der lever med en eller flere former for vold, så har du pligt til at underrette myndighederne.

Du kan underrette barnets hjemkommune ved at ringe eller skrive til den. Find informationer på den relevante kommunes hjemmeside.

I dag tøver mange desværre med at informere myndighederne. Her på siden har vi beskrevet de barrierer, du kan have for ikke at fortælle din viden om vold og krænkelser videre.

Tænk på det som din hjertepligt. En underretning er ikke bare et stykke papir – det kan være det lys, der bryder mørket og for altid forandrer et barns liv.

Alle børn har rettigheder – ligesom de voksne. Men børn har også særlige rettigheder for at kunne leve sundt, trygt og frit. Og vi voksne har et særligt ansvar for at hjælpe børn.

Vold mod børn er ulovligt. I 1997 blev det endegyldigt forbudt for forældre og omsorgspersoner at slå deres børn. I 2019 blev psykisk vold strafbart, herunder at børn ikke må overvære forældres fysiske og psykiske vold mod hinanden. Men beskyttelsen af børn går langt videre end det.

Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 med det formål at styrke alle børns retssikkerhed og samle al lovgivning om børn og unges trivsel i ét regelsæt. Når et barn er fyldt 10 år, har han eller hun såkaldt partsstatus, som betyder, at barnet blandt andet skal inddrages i beslutninger og kan klage over afgørelser.

Danmark har skrevet under på Børnekonventionen. Det betyder, at alle love og myndigheder skal overholde konventionen og sikre, at børn har det godt.