Alle børn skal have mulighed for at vokse op uden vold. Det kræver et nyt mindset, hvor vold mod børn ikke betragtes som et privat problem, men som et fælles ansvar. Sammen med offentlige og private aktører og mennesker med egne erfaringer fra vold skaber vi forandring. Bliv klogere på arbejdet her.
Foto af Elisabeth Belinda fra bogen Kh Børnene
Vold mod børn i hjemmet er et komplekst problem, som ingen kan løse alene.
Derfor er der i de senere år vokset et fællesskab frem af aktører på tværs af den offentlige og private sektor, som arbejder for at udvikle mere helhedsorienterede og langtidsholdbare løsninger, der kan forebygge vold og styrke hjælpen til børn og familier.
Aktørerne er en del af et stort forandringsfællesskab, som Barndom Uden Vold samler, og som blandt andre tæller kommuner, politikredse, civilsamfundsorganisationer, videnspartnere og fonde.
Behov for forandring i samfundet
I dag får ikke alle børn den hjælp og støtte, de har ret til og behov for. Hvert sjette barn oplever fysisk eller psykisk vold i hjemmet, og nogle bliver udsat for seksuel vold eller kollektiv og æresrelateret vold i nære relationer.
Konsekvenserne af en opvækst med vold følger ofte et menneske hele livet, og nogle har dårligere forudsætninger for at klare livets udfordringer end andre.
I samfundet er der behov for forandring, så ingen har nedsat livskvalitet på grund af fysisk og psykisk vold i barndommen. Barndom Uden Vold bidrager til forandringen gennem nationale samtaler, dialog med beslutningstagere, faglige samarbejder og tværgående partnerskaber.
Foreningen tager også initiativ til oplysningskampagner i partnerskab med mange aktører for at styrke befolkningens viden om vold mod børn, og for at motivere flere voksne danskere til at handle trods emnets alvor. For ofte kræver det kun én voksen at gøre en afgørende forskel for et barn.
“Jeg kan ikke vende tilbage. Jeg gider ikke at være her mere. Jeg hader min familie, jeg hader dem alle sammen. Jeg vil aldrig nogensinde tilbage, mor, please, tving mig ikke til at komme tilbage.”
Amir i bogen ‘Kh Børnene’
Samling for aktørerne i communityet omkring Barndom Uden Vold – Foto: Barndom Uden Vold
Vi arbejder systemisk
Vold mod børn i hjemmet er et af de mest komplekse sociale problemer i Danmark. Børn, der udsættes for vold, har øget risiko for mistrivsel, psykiske og fysiske følger samt udfordringer i skole, uddannelse, relationer og arbejdsliv. Konsekvenserne rækker ofte langt ind i voksenlivet og berører mange af de systemer og fællesskaber, som omgiver barnet.
Ingen myndighed, faggruppe eller organisation kan løse problemet alene. Hvis flere børn skal vokse op uden vold, kræver det, at vi arbejder systemisk og ser på tværs af de faktorer, der betyder at voldelig adfærd opstår, fortsætter eller ikke opdages og stoppes i tide. Det kræver også, at vi indretter indsatsen i dialog med de mennesker, der selv har erfaringerne.
En systemisk tilgang handler ikke kun om, at vi skal forandre indsatsen for den enkelte. Vi skal også forandre de normer, kulturer, faglige praksisser og samfundsstrukturer, der omgiver børn og familier med voldsproblemer. Kun gennem fælles ansvar, tillidsfuld dialog og koordinerede indsatser kan vi skabe varige forandringer og forbedre børnenes og deres familiers livsvilkår hele livet. Det vores udgangspunkt for det systemiske forandringsarbejde.
Vil skubbe på for forandring
Barndom Uden Vold skubber på for, at relevante aktører fra både den offentlige og private sektor arbejder sammen på tværgående og fornyende måder, så ingen børn lever langvarigt med vold.
Barndom Uden Vold vil arbejde for, at vi som samfund bliver bedre til at nedbringe konsekvenserne af vold både menneskeligt og i samfundet. Foreningen skal så de nødvendige frø, for at nye mindset og indsatser kan spire frem, så vi som samfund kan stoppe voldens mønstre i at gå i arv mellem generationer og i vores samfund. Det er foreningens udgangspunkt for det systemiske forandringsarbejde.
Vores arbejde hviler på grundighed og vision om forandring:
Barndom Uden Volds arbejde bygger på en grundig indsigtsfase, hvor mere end 150 personer fra kommuner, politi, styrelser, uddannelsesinstitutioner, børne- og ungeorganisationer, krisecentre, ngo’er samt unge, som selv er vokset op med vold i hjemmet, er blevet interviewet.
De unikke indsigter herfra er kortlagt i et problemtræ, som du kan udforske herunder. Indsigterne og analyserne er ikke udtømmende, men udgør en vigtig del af forståelsen for, at vi som samfund ikke er lykkes med at forebygge vold mod børn i familien.
Frem for kun at behandle symptomerne hos et barn med fx skolevægring eller spiseforstyrrelse, skal vi kigge på kerneårsagerne til, at forældre og voksne i de nære relationer bruger voldsom adfærd i hjemmet.
Find analyse 1 her: Hvorfor vokser børn i Danmark stadig op med vold? (Problemtræet – pdf)
Vold mod børn er ikke kun en endefuld, lussinger eller et ydmygende opdragelsesregime. Vold kan have mange former og omfatter både fysisk og psykisk vold samt seksuel vold, ligesom børn kan blive alvorligt påvirket af at overvære vold mellem voksne i hjemmet. Fælles for alle former for vold er, at de skader barnets trivsel, udvikling og følelse af tryghed.
Fysisk vold kan være handlinger som at skubbe, ruske, nive, slå eller sparke et barn. Psykisk vold kan være nedgørende ord, trusler, afvisning, tavshed eller andre handlinger, der får barnet til at føle sig uværdigt, uelsket eller utrygt. Selv når et barn ikke udsættes direkte for vold, kan det være dybt skadeligt at leve i et hjem, hvor vold er en del af hverdagen.
Vold mod børn er et større problem, end mange tror. Undersøgelser peger på, at omkring hvert sjette barn i Danmark oplever fysisk og/eller psykisk vold i familien. Samtidig fortæller mange børn ikke nogen om det, de udsættes for, eller de voksne evner ikke at forstå barnets ord og signaler om volden derhjemme.
Konsekvenserne kan være både kort- og langvarige. Nogle børn får hovedpine, mavepine eller koncentrationsbesvær, mens andre reagerer med tristhed, angst, isolation eller udadreagerende adfærd. Selvmedicinering i form af alkhol eller stoffer er også velkendt. Vold i barndommen kan også få betydning langt ind i voksenlivet og øge risikoen for blandt andet depression, PTSD eller kronisk sygdom.
Alle børn har ret til en tryg opvækst uden vold. Derfor er det vigtigt, at voksne reagerer på bekymringer og hjælper børn, der lever med vold, så de ikke står alene med deres oplevelser.
I træets top er de umiddelbare symptomer eller konsekvenser for den voldsudsatte beskrevet. Børn kan udvise mange symptomer, som er konsekvenser af vold i hjemmet. Ofte kan en kortsigtet hjælp på et symptom ikke at få fat om problemets rod og dermed bliver der tale om symptombehandling, som ikke for alvorer lindrer problemet eller mistrivslen hos barnet.
Udsatte kan have negative erfaringer med den offentlige sagsbehandling, og derfor have mistillid til systemet. En lignende konsekvens kan være hos de personer, der foretager underretningen (såsom en skolelærer eller pædagog). Oplever de, at sagen ikke behandles ordentligt, kan de være tilbageholdene med fremtidige underretninger.
Fysisk, psykisk, digital og seksuel vold er alle strafbare. En konsekvens af vold i familien kan derfor være, at barnet skal stifte bekendtskab med det retslige system, og i yderste konsekvens se en af sine forældre blive sat i fængsel. Mødet med det juridiske system er for et barn svært at navigere i, ligesom mødet kan have en lang række yderligere konsekvenser.
Børn, udsat for kontrollerende eller manipulerende adfærd fra deres forældre, kan opleve en følelse af manglende handlemuligheder og autonomi. Herudover kan vold mod børn gennem forskellige udviklingsstadier af barnets liv have indflydelse på barnets udvikling af autonomi. Her kan konsekvenser være: oplevet hjælpeløshed, reduceret alderssvarende uafhængighed, manglende selvværd hos barnet, mangel på evnen til at tage beslutninger samt evnen til at søge hjælp.
Særligt økonomisk vold i familien kan føre til økonomisk ustabilitet for hele familien. Denne form for vold kan have konsekvenser for barnet, i form af nedsat adgang til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og andre essentielle alderssvarende goder for børn. Disse typer af konsekvenser vil have indflydelse på barnets generelle trivsel og mulighed for at danne venskaber. Økonomisk afhængighed af én forælder over for en voldsudøver vil ligeledes kunne føre til, at den udsatte forældre har begrænsede muligheder for at forlade parforholdet, hvilket kan fastlåse den voldelige familie.
Udøvere isolerer ofte deres ofre fra familie, venner og støttenetværk som et middel til at bevare kontrollen. Denne isolation kan få ofrene til at føle sig alene, uden ressourcer og ude af stand til at søge hjælp eller støtte.
Vold mod børn kan føre til angst, depression, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), nedsat følelse af selvværd, skyldfølelse, skam, emotionel ubalance og vanskeligheder med at danne og opretholde sunde relationer. Herudover kan børn udvise følelsesmæssig tilbagetrækning eller aggression og have kognitive eller akademiske vanskeligheder i skolegangen.
Særligt fysisk vold kan føre til blå mærker, brud, snitsår, indre skader og endda død. Sværhedsgraden af skaderne kan variere, men de kan have langvarige effekter på den udsattes fysiske sundhed. Herudover, så kan andre symptomer være kroniske smerter og misbrug.. Generel forsømmelse kan have konsekvenser for barnets ernæringsstatus, såsom fejlernæring, dårlig hygiejne og søvnforstyrrelser.
Roden til udfordringen med vold mod børn i familien har mange forgreninger, og de er alle vigtige for at kunne finde potentialer for at forebygge og afhjælpe volden. Hernede finder vi kerneårsagerne, som er uddybet i fire perspektiver; den udsattes, udøverens, myndighedernes og nærmiljøets perspektiv.
Kerneårsagen familien som institution er en fundamental betragtning fra vidensgrundlaget, om hvordan familiebegrebet generelt kan være med til at skabe betingelserne for vold og stå i vejen for andre og bedre udviklinger. Problemet kan opstå hos alle de forskellige aktørpositioner. En udøver kan have viljen til at kæmpe for at bevare sin familie, selvom vedkommende er bevidst om, at han eller hun skader sine nærmeste ved fortsat at leve sammen. På samme måde kan en mand eller kvinde i en familie, hvor barnet er offer for vold, gå længere for at bevare familien,end hvad der tjener barnets tarv. Det kan fx være, fordi drømmen om familien kan være svær at opgive, eller ud fra en angst for det omgivende samfunds reaktioner på, at man opgiver sin familie og indrømmer, at man er mislykkedes.
Når en familie oplever udfordrende livssituationer som jobtab, skilsmisse, separation, misbrug eller graviditet, kan det medføre ændringer i familiens dynamik og ressourcer, hvilket kan have en negativ indvirkning på børns velbefindende. Jobtab kan føre til økonomisk usikkerhed og stress i familien, hvilket kan resultere i manglende evne til at opfylde børnenes basale behov. Den øgede spænding og frustration kan også øge risikoen for konflikter og vold i hjemmet.
Børnesynet er et begreb, der er svagt beskrevet i litteraturen, men optræder flere gange i den supplerende vidensindsamling. Måden, vi ser på barnet i relation til familien som enhed, kan utilsigtet have indflydelse på barnets oplevede autonomi. Oplever barnet mangel på autonomi, er der en øget risiko for omsorgssvigt. Når et barn opfattes som forældrenes ejendom, kan det føre til en magtubalance, hvor barnets behov og følelser ikke prioriteres tilstrækkeligt. Dette kan have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling og øge risikoen for vold.
Autoritære og uligeværdige relationer mellem forældrene øger risikoen for omsorgssvigt over for børn. Autoritære forhold kendetegnes ved en ubalanceret magtdynamik, hvor den dominerende part udøver kontrol og autoritet uden hensyntagen til barnets behov og følelser, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling.
Til trods for at der er mindre viden om voldsudøver, sammenlignet med den udsatte, er der karakteristika, der går igen. Den fysiske vold kan ofte komme til udtryk i situationer, hvor den udøvende føler et kontroltab. Samtidig peger kilder på, at volden har et udviklingsmønster hos nogle udøvere, startende som mild kontroladfærd, over i begyndende psykisk vold i parforholdet, der udvikler sig i alvorsgrad over tid.
Gennemgående i vidensindsamlingen ses det, at børn og unge, der har været udsat for vold i barndommen, er i øget risiko for selv at blive udøver eller udsat i voksenlivet. Som voldudsat barn eller vidne til vold hos forældre, dannes der et referencepunkt for barnet til senere i livet. Volden er ikke et fjernt begreb, men snarere et opdragelsesværktøj, et kontrolværktøj eller en måde at håndtere konflikter på – både i hjemmet og i den nære omgangskreds.
Vold mod børn er et kompleks problem, som ikke kan forebygges af én aktør alene. Skal vi lykkes med at skabe varige forandringer for børn og familier, kræver det et stærkt og forpligtende samarbejde på tværs af sektorer, fagligheder og organisationer.
Derfor samler Barndom Uden Vold et forandringsfællesskab af ledere, fagfolk, myndigheder og civilsamfundsaktører, der deler ambitionen om at forebygge vold mod børn og sikre hurtig og kvalificeret hjælp, når volden rammer. Vi styrker det tværgående samarbejde, nedbryder barrierer og skaber løsninger, der gør en reel forskel for børn og familier, som har problemer med vold og voldsomme konflikter i hjemmet.
Et nyt mindset for at voldsom adfærd ikke skal gå i arv
Forebyggelse af vold mod børn kræver, at vi tænker og handler på nye måder. I Barndom Uden Volds forandringsfællesskab udvikler og deler vi viden, erfaringer og perspektiver, der kan omsættes til bedre indsatser, som tager udgangspunkt i barnets behov.
Målet er at skabe en fælles forståelse af udfordringerne og et fælles ansvar for løsningerne. Kun gennem et tæt samspil mellem de fagprofessionelle, der møder børn og familier i hverdagen, specialister og visionære ledere, kan vi forebygge, at voldelig adfærd går i arv fra en generation til den næste.
Enkeltstående initiativer er ikke nok
Barndom Uden Vold arbejder ud fra en systemisk tilgang, hvor vi ser på sammenhængene mellem mennesker, organisationer og de systemer, der omgiver børn og familier. Det giver mulighed for at identificere de strukturer og arbejdsgange, som kan stå i vejen for en tidlig og effektiv indsats.
Hvis vi skal lykkes med at forebygge vold mod børn, kræver det mere end enkeltstående initiativer. Det kræver en fælles bevægelse, hvor vi udfordrer vante måder at arbejde på og udvikler nye løsninger i fællesskab.
Forandringsfællesskabet vokser løbende med nye samarbejdspartnere, som deler ambitionen om at skabe en barndom uden vold for alle børn.
Vi vil løbende udvide vores samarbejder med nye interessenter, som er dedikerede og dygtige på deres respektive felt.
Børn og unge, der selv er vokset op med vold, har vigtige erfaringer, som også er viden. Deres fortællinger og perspektiver hjælper os med ikke at gentage de samme fejl og med at forstå, hvilke konsekvenser vold i barndommen har i et menneskes liv.
Den poetiske fagbog Kh Børnene viser, hvor vigtig dialogen er med dem, der har de levede erfaringer. Gennem et kunstnerisk udtryk er otte unge menneskers fortællinger og gendigtninger blevet til en bog, som fagpersoner i alle typer organisationer efterspørger og bruger i deres praksis. I Barndom Uden Vold er vi derfor meget stolte udgivere af netop denne bog.
Også fremadrettet vil vi have dialog med unge og voksne, der har oplevelser med vold i barndommen. Det er en del af foreningens DNA, lige som det er vigtigt for os at være taktile eller kunstneriske, så andre inviteres ind i samtalen om vold mod børn, og hvad vi sammen kan gøre for at stoppe det.
Barndom Uden Vold er inspireret af de fem samarbejdsprincipper fra den anerkendte systemiske arbejdsmetode Collective Impact.
Fælles dagsorden. Alle aktører deler visionen for den forandring, der skal ske. Ledere og fagpersoner har en fælles forståelse af det komplekse problem med vold mod børn, der skal løses. Der er et fællesskab om de handlinger, der skal skabe forandring.
Gensidige aktiviteter. Barndom Uden Vold forener ledere fra betydelige organisationer om at være en del af den forandringsbølge, der skal skabe bedre og mere helhedsorienteret hjælp til børn, som oplever vold i familien. Det kan både være gennem aktiviteter, hvor aktørerne nyfortolker deres muligheder for samarbejde med fagfolk i andre sektorer, eller gennem events, webinarer og fælles kampagner.
Supportfunktion. Barndom Uden Vold har et lille sekretariat, der understøtter samarbejdet på tværs af aktører. Sekretariatet skaber fremdrift i den fælles indsats ved at koordinere aktiviteter, styrke relationer, facilitere dialog og samle viden og erfaringer på tværs. Målet er at gøre det lettere for aktørerne at arbejde for den fælles dagsorden og omsætte ambitioner til handling og forandring.
Fælles data og måling. Barndom Uden Vold arbejder sammen med førende aktører inden for monitorering, vidensindsamling og evaluering. Dette arbejde gennemføres på tværs af arbejdet med at nytænke komplekse problemer, og det skal være transparent for blandt andet at skabe fælles engagement og ansvarlighed.
Åben kommunikation. Forandring kræver dialog. Derfor arbejder Barndom Uden Vold for åben og løbende kommunikation mellem fagfolk, beslutningstagere, mennesker med levede erfaringer og den brede befolkning. Vi deler viden, erfaringer og resultater for at skabe tillid, styrke samarbejdet og fastholde den fælles retning mod en barndom uden vold.
Alt for mange børn oplever vold i hjemmet, uden at de voksne omkring dem griber ind. Selvom mange føler bekymring for et barn, kan usikkerhed, fordomme og tabuer gøre det svært at handle.
Barndom Uden Vold arbejder for, at flere danskere går fra berøringsangst til handlingsvillighed. Vi vil styrke befolkningens viden om vold mod børn, skabe større forståelse for konsekvenserne og give flere mod på at reagere, når de er bekymrede for et barn.
Forandring tager tid. Derfor samler vi et landsdækkende partnerskab om oplysning, der over de næste 10 år skal bidrage til en fælles samtale om vold mod børn. Målet er at skabe både erkendelse, engagement og handling.
Vi ønsker at give danskerne håb om, at de kan gøre en forskel. Derfor opfordrer vi flere til at udleve det, vi kalder hjertepligt: at gå med hjertet forrest og handle, når et barn har brug for hjælp.
Den nationale samtale udfolder sig i tre bølger. Først opbygger vi viden, derefter arbejder vi med holdninger, og til sidst understøtter vi handling. Målet er, at flere voksne får modet til at gøre den forskel, som kan ændre et barns liv.
Vi vil måle, om det vi sætter i værk, har en gavnlig effekt. Og hvis det ikke har, skal vi stoppe med at gøre det.
Det er komplekst at sætte målings- og evalueringsparametre op for en forandringsambition, der går på tværs af både mindset, befolkning, myndigheder og sektorer.
I samarbejde med to af Danmarks førende aktører på feltet,VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd og Implement Consulting Group, har vi sat et evalueringsdesign op, som vi følger kontinuerligt og løbende vil offentliggøre fund fra.
Data herfra vil blandt andet komme fra de prøvehandlinger og det samarbejde vi har med aktører, ligesom vi vil iværksætte dataindsamling på andre måder, fx befolkningsundersøgelser.
Nytænkning af komplekse problemer
Der findes ikke én løsning på at komme vold mod børn til livs. Det er et komplekst samfundsproblem, som har flere årsager og kalder på ansvarstagen og ny adfærd hos os alle sammen.
Sammen med forandringsfællesskabet bag Barndom Uden Vold nytænker og afprøver vi løsninger, som har potentiale til at hjælpe flere børn og deres familier til et liv uden vold.
Indsatserne er vidt forskellige, men fælles er, at de har fokus på at bringe sektorer og fagligheder sammen for at ændre praksis – og at de har børnenes perspektiv og ret som den vigtigste ledestjerne.
Hvordan hjælper vi bedst børn og deres familier i boligsociale områder til et liv uden vold? Hvilken rolle bør borgerne selv, civilsamfund og offentlige aktører spille?
Det undersøger vi i en indsats sammen med Danner og Fonden for Social Ansvar og i tæt samarbejde med Københavns Kommune, Københavns Politi og Nørrebro Byggerne.
Ved at samler faglighed, myndighedsansvar og lokalt engagement i en fælles indsats for børns tryghed ønsker vi at udvikle en model, der giver tidligere, mere koordineret og mere virkningsfuld forebyggelse af vold mod børn end i dag.
Hvilke nye metoder hos politi og kommuner kan forebygge, at børn lever med vold i familien? Hvordan kan samarbejdet udbygges, så der kan reageres tidligere?
I et partnerskab mellem Herning Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi udvikler vi en ny, forpligtende samarbejdsmodel, hvor politi, kommune og andre nøgleaktører arbejder sammen om bedre at dele viden og data.
Målet er både at stoppe volden og afhjælpe dens langvarige konsekvenser ved at sætte målrettet ind for hele familien. – og samtidig skabe en systemisk, tværfaglig model, der kan udbredes til andre kommuner i politikredsen.
Indsatsen er i en tidlig fase.
Vi smiler, snakker, og griner lidt, og så er mødet færdigt. Vi går mod udgangen. Min mor er glad og smilende. Hun siger, at vi skal hygge os og se film, når vi kommer hjem. Men idet, vi går ud ad døren, falder smilet af.
Vi udarbejder løbende både debatindlæg, artikler om vores arbejde, vidensdokumenter, anbefalinger og pressemeddelelser. Hold øje her, eller følg os på de sociale medier, hvor vi skriver om det, der optager os.
Vold mod børn er et komplekst problem, som kræver, at vi er mange, der arbejder sammen for at flere børn får den rigtige hjælp og volden forebygges.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har systemiske ideer, du gerne vil drøfte. Nye samarbejdsrelationer etableres primært i innovationsprocesser og i allianceopbygning på specifikke problemstillinger. Vi modtager ikke ansøgninger og støtter ikke færdigudviklede indsatser.
Vil du i dialog med os, så skriv til kontakt@barndomudenvold.dk
Lyt til dem, der har erfaringer med vold
Den poetiske fagbog ‘Kh Børnene’, som du kan læse herunder, viser dybden af den dialog, som Barndom Uden Vold har med unge erfaringspersoner. Dialogen afspejler både personlige erfaringer, fortællinger om hvor svigt og huller i velfærdssystemet var afgørende problematiske og om konsekvenserne af en opvækst, hvor vold har defineret størstedelen af barndommen.
Barndom Uden Vold har en løbende dialog med mennesker, som er vokset op med vold i hjemmet. Gennem deres erfaringer kan vi forstå, hvordan mødet med myndigheder og fagprofessionelle kan se ud, og hvordan de kan forbedres. Lydhørhed for personer med voldserfaringer eren vigtig del af vores virke og problemforståelse.
Vi har løbende dialog med unge og voksne, der har oplevelser med vold i barndommen.
Med en vision om at alle børn skal have en barndom uden vold, har Ole Kirk’s Fond taget initiativ til et mangeårigt systemisk program, som har fået navnet Barndom Uden Vold. Bikubenfonden er medstifter af foreningen bag Barndom Uden Vold. Både Ole Kirk’s Fond og Bikubenfonden arbejder med nyskabelse og med at sikre bæredygtige løsninger på nogle af samfundets komplekse sociale problemer. Ambitionen for Barndom Uden Vold er, at relevante aktører fra både den offentlige og private sektor skal arbejde sammen på tværgående og fornyende måder for at hindre vold i at ske, så ingen børn lever langvarigt med vold.
Barndom Uden Vold vil arbejde for, at vi som befolkning og samfund bliver bedre til at nedbringe konsekvenserne af vold både menneskeligt og i samfundet. Med folkeoplysning og en stærk offentlig stemme vil vi fjerne tabuer om vold mod børn, så flere voksne finder veje til at barnet og familien får hjælp.
Barndom Uden Vold har tre missioner og et vigtigt fundament, der skal forstås som ledetråde i det langsigtede arbejde. Vi vil skabe forandringer, der sikrer, at flere børn i Danmark vokser op uden vold, og at hjælpen altid er nær for dem, hvor volden ikke blev stoppet i tide. Desuden skal voldelig adfærd stoppes i at gå i arv fra én generation til den næste.
Vold har en iboende modsætning: Det er smertefuldt at leve med en voldsudøver i familien, men måske elsker man den person og man kan være afhængig af personen.
Det kan være svært – ikke mindst for børn – at række ud efter hjælp, fordi det kan være farligt eller skamfuldt, eller det kan være uoverskueligt at bede om hjælp. Måske er man ikke klar over, at man er udsat for vold. Uanset hvad, må vi aldrig lægge ansvaret for at stoppe volden på et barn.
Med viden om både volden og opbygningen af det danske velfærdssamfund vil Barndom Uden Vold inspirere ledere og førende fagpersoner til at se nye sammenhænge og gentænke den måde, vi som samfund og aktører griber voldsudsatte børn og deres familier på. Det fortjener de.
Det kræver indgående viden om de dynamikker, som vold forårsager, for at kunne agere korrekt i hjælpen til børn. Denne viden vil vi udbrede hos fagprofessionelle.
I befolkningen skal vi fremme ligeværd og bryde med strukturer, hvor opdragelse bruges som alibi for vold.
Det kræver indgående viden om de dynamikker, som vold forårsager, for at kunne agere korrekt i hjælpen til børn. Denne viden vil vi udbrede hos fagprofessionelle.
I befolkningen skal vi fremme ligeværd og bryde med strukturer, hvor opdragelse bruges som alibi for vold.
Der skal være tilstrækkelig kapacitet i fremtiden, så vi griber børn bedst muligt, og så alle kan få relevante tilbud og støtte. Der er brug for samarbejde og for en højere grad af national koordinering, så ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt.
I gensidige samarbejder og med en fælles agenda vil vi skabe bæredygtig forandring, så færre børn vokser op med vold i hjemmet.
For at lykkes med en forandring i samfundet skal en dedikeret gruppe af ledere på tværs af sektorer inspireres til at gå foran.
For at give dig de bedste oplevelser, bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
