Se materiale fra kampagnen

Vil du eller din organisation være med til at stoppe vold mod børn?

Download billeder fra kampagnen og se forslag til tekst, som du kan dele på sociale medier. Materialerne må kun bruges i forbindelse med omtale af kampagnen ’På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold’.

Om kampagnen ‘På Lærkevej’

Lærkevej er det mest almindelige vejnavn i Danmark. Overskriften i kampagnen skal derfor forstås som et billede på, at vold mod børn ikke kun sker i bestemte miljøer, men kan finde sted overalt, også i helt almindelige hjem.

Vi håber, at vi med denne kampagne kan være med til at starte samtaler om, hvad man selv har gjort, gør eller vil gøre, hvis man får kendskab til, eller bliver bekymret for, vold mod et barn.

Vores ambition er, at færre børn skal vokse op med vold, og dét kræver, at flere voksne omkring børnene siger det højt, siger fra og står sammen mod volden.

Tekst til inspiration, hvis du vil dele materialer fra ‘På Lærkevej’

Alt for mange børn får ikke den opmærksomhed og hjælp, de har brug for, når de oplever vold i hjemmet. Faktisk vokser hvert 6. barn op med vold.

Det sætter en kampagne fokus på i de her uger. Bag den står politi, kommuner og organisationer, der hjælper børn. De vil have flere af os til sige vores bekymring for et barn højt.

“Tag” gerne @barndomudenvold på Instagram, Facebook og LinkedIn

Download materialer