Du holder dig væk, medmindre du er 100 pct. sikker

Du tror det bedste om folk: Ingen skader med vilje børn i familien.

Første gang du bliver bekymret for, om et barn lever med vold, er du sjældent 100 pct. sikker. Vold kan være svært at afkode helt præcist, derfor er det almindeligt at være usikker: Er det, jeg ser, alvorligt nok? Har jeg forstået situationen rigtigt?

Det vigtigste er ikke at kunne føre endegyldige beviser, men at du fortæller myndigheder om dine observationer og bekymringer, så barnet kan få hjælp.

Hvert 6. barn i ottende klasse har oplevet fysisk eller psykisk vold fra en forælder eller omsorgsperson inden for det seneste år. Så måske kender du børn eller unge, som oplever vold lige nu.

Du tror, at barnet selv siger det til nogen

Et barn, der periodevist eller konstant lever med vold, pres og trusler i hjemmet, fortæller sjældent andre – især ikke voksne – om det, der foregår. Hensynet til søskende eller frygten for konsekvenserne kan være gode grunde til, at barnet mistrives i stilhed og ikke søger hjælp på egen hånd.

Selvom barnet i første omgang svarer ’nej’ på spørgsmålet, om en af forældrene slår, så kan du prøve at spørge på andre måder eller observere for at undersøge din bekymring.

Du vil ikke diskriminere

Vi har forskellige grænser for hvad, der er voldsomt. Det er dog vigtigt, at barnet aldrig lider overlast. Derfor kan forskellige grænser eller normer om fx social kontrol ikke retfærdiggøre vold.

Undersøgelser viser, at der er en overrepræsentation af børn og unge fra ikke-vestlige miljøer, som oplever æresrelaterede konflikter og fysisk vold.

Når familiens ideal om ære betyder meget eller alt for, hvad unge må eller ikke må, så er de i højere grad udsat for negativ social kontrol og trusler om både fysisk vold og genopdragelsesrejser.

Familier med kollektivistisk familiestruktur kan mangle anerkendelse af barnets individuelle rettigheder – børnesynet er ikke tidssvarende.

Respekten for barnets rettigheder kan være lav i nogle miljøer, og vold eller kontrol kan være en normal del af barnets hverdag.

Du skal derfor informere myndighederne, hvis du har kendskab til vold eller social kontrol mod børn uanset hvilken type miljø, de kommer fra.

Du skal være opmærksom på familier under pres, for så stiger risikoen for vold

Risikoen for vold mod børn er højere i familier, hvor der drikkes for meget alkohol, indtages stoffer, er psykisk sygdom eller, hvor familien er under andre former for pres. En familie med rødder i minoritetsmiljøer kan også være under pres i det danske samfund, og det kan medvirke til vold mod børnene.

Forskning og erfaringer viser, at vold mod børn har alvorlige konsekvenser – uanset om volden er normaliseret i familien eller ej. Mange voksne, der har været udsat for vold som børn, lever med varige psykiske og sociale følger.

De fortæller også, at de ville ønske, at en voksen uden for familien havde hjulpet dem dengang.

Du tror, kommunen gør noget

Det er ganske rigtigt et myndighedsansvar, at børn ikke vokser op med vold, og at de får hjælp, hvis der er vold i familien.

Myndighederne har dog brug for borgernes øjne og hjælp. Brug for dig. Du kan ikke altid regne med, at kommunen eller politiet ved, når der foregår vold og svigt hjemme hos et barn. Derfor kan du hjælpe ved at give din bekymring for barnet videre til kommunen eller politiet.

Mange vælger ikke at gøre noget, fordi de håber eller tror, at andre gør noget. Hvis alle tænker sådan, så får barnet ikke hjælp.

Se her, hvad du kan gøre for at sige din bekymring højt

Når et barn mistrives på grund af vold eller følelsesmæssige svigt (psykisk vold), er det vigtigt at vise forståelse for barnet, som er i en presset situation.

Tag første skridt i dit eget tempo

Du kan have forbehold for at gribe ind i noget, der handler om vold hos en anden familie. Du spørger måske dig selv: Hvad skal jeg sige? Er det mig, der skal gøre noget? Hvem kan jeg trygt kontakte for råd?

Det er helt forståeligt, at du overvejer dine muligheder grundigt. Men lad ikke tvivlen stoppe dig. Ifølge barnets lov har alle faktisk pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller, hvis deres sundhed er i fare.

Både myndigheder og specialister kan guide dig i den situation, du står i. Kommunernes familierådgivning har socialrådgivere eller andre specialister, som du kan rådføre dig med. Alle kommuner har et beredskab for netop at sikre beskyttelse af børn mod vold og overgreb. Find kontaktinfo på kommunens hjemmeside.

Du kan tale med voksne fra barnets skole

Ofte kan det være en god idé at inddrage voksne fra barnets skole eller daginstitution. Lærere og pædagoger har faglige spørgeteknikker, og de har forskellige muligheder for at sikre, at barnet og familien får støtte eller behandling via myndighederne.

Du kan tale med barnet/den unge

Ved at spørge barnet eller den unge åbent, om dét derhjemme er svært, viser du, at du vil lytte, og at du anerkender den situation, som han eller hun er i. Når barnet betror sig, er det vigtigt at blive ved med at lytte. Husk at takke barnet for at fortælle om det, der er svært.

Du ser mistrivsel, men ved ikke, om årsagen er vold

Det er normalt, at børn og unge har negative følelser som en del af deres udvikling. Men når de negative følelser bliver så stærke, at de hæmmer dem i at deltage i leg og fællesskaber, så er der brug for hjælp.

Mistrivsel og atypisk adfærd hos et barn kan skyldes meget andet end vold; derfor må man undersøge, hvad der er på spil. Generelt har vi voksne danskere dog tendens til at undervurdere antallet af børn og unge, der vokser op med vold.

Find flere råd til, hvad du kan gøre

Over hele landet findes organisationer, du kan kontakte, hvis du har brug for at tale med en om, hvordan du skal forholde dig til det, du har bemærket. Du kan f.eks. kontakte Lev Uden Vold eller Børns Vilkår.

De fleste børn håber, at en voksen gør noget

Tænk på, at barnet eller den unge lever med alt det svære hver dag og gerne vil have fjernet den tunge byrde fra sine skuldre. Du kan være den voksne – eller den ven – der bygger bro for barnet eller den unge hen til kommunen, politiet eller organisationer med den rette faglighed, som kan hjælpe. Dit hensyn til ikke at ville skade barnet kan være misforstået, og det bør ikke stå i vejen for, at du siger din bekymring højt.

Du kan ikke gøre børnene kede af det, de er allerede kede af det

Børn tror, at alt er i orden, hvis ingen siger fra

Børn spejler sig i voksnes reaktioner. Hver gang en voksen med viden eller mistanke om volden ikke gør noget, så tror barnet, at der ikke er noget unormalt i dét, der foregår.

Vær med til at bryde muren for børnene, og tal med dem eller myndighederne om problemerne.

Sådan kan du få andre til at tale med barnet

Det er helt forståeligt, at du har respekt for, at andre er bedre til at tale med barnet end dig, når det handler om noget så alvorligt som mistrivsel eller vold.

Prøv i stedet at tale med en anden voksen tæt på barnet (fx lærer eller pædagog), som du har tillid til, om hvad du eller I kan gøre. Det vigtigste er, at I ikke lader barnet være alene med sine oplevelser.

Du kan ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 for at afsøge, hvordan hjælpen kan komme til barnet og familien. Eller du kan kontakte barnets hjemkommune eller organisationer med særligt kendskab til børn og vold.

Både kommunens specialister og specialister fra organisationer, der hjælper børn, har erfaring med at tale med børn, der har traumer eller er kede af det.

Du vil beskytte din relation til familien

Flere holder sig tilbage med at fortælle om deres viden eller mistanke om vold mod et barn, fordi de kender den voksne, der muligvis bruger vold, trusler eller tvang. Men han eller hun har et problem, som ikke kan blive ved.

Truende eller voldelig adfærd forsvinder ikke af sig selv og bunder ofte i en slags mistrivsel hos forældrene selv.

Måske kan du se frem i tiden og spørge dig selv: Hvad er det rigtige at gøre på den lange bane? Vil jeg om 10 år fortryde, hvis jeg ikke gør noget nu?

De voksne, du kender, har svært ved at søge hjælp

Forældre og voksne i familier med vold har ikke formået at søge hjælp til at fjerne sig fra volden. Hvis for eksempel en mor selv er udsat for vold, kan det være svært at søge hjælp, fordi der er børn i forholdet.

En anden grund til ikke at søge hjælp er, at det er skamfuldt, hvis man har svært ved at styre sit voldsomme temperament.

Tænk derfor på, at du hjælper hele familien og barnet på den lange bane ved at informere myndighederne om problemerne, så familien får hjælp.

Du tør ikke gribe ind

Nogle forældre, som bruger vold mod børn, bruger måske også vold mod andre voksne eller er utilregnelige og skræmmende. Alkoholpåvirkning, psykisk sygdom, problemer med at styre vrede og brug af vold i øvrigt er kendte forhold, som øger risikoen for, at forældre eller andre omsorgspersoner udøver vold mod børn.

Derfor er det helt naturligt, at du kan være nervøs for din egen eller din families sikkerhed. Det anbefales ikke at tage en samtale med en truende person. Her bør du i stedet kontakte myndighederne.

Du kan fx ringe til politiets servicecenter på 114 og fortælle om dine observationer. Du kan bede om at være anonym, og politiet kan afgøre, hvad der er rigtigt at gøre. Du kan også underrette barnets egen kommune.

Du har ikke tillid til myndighederne

Der er desværre historier om myndigheder, som ikke gør det rigtige for borgere med vold i familien, og det kan give en vis mistillid til kommunen eller politiet. Men både kommune, politi og sundhedsvæsen hjælper hver dag rigtig mange børn til at få det bedre.

I Danmark er vi ikke i mål med at tilbyde den rette hjælp til alle. Vold mod børn er et komplekst problem, som ingen aktør kan løse alene.

Der er enighed om, at vi har brug for bedre samarbejde mellem myndigheder og borgere, så flest mulige børn kan få hjælp tidligst muligt. Det er der netop fokus på i partnerskabet bag denne oplysningsindsats.

Du kan trygt henvende dig til myndighederne

Husk på, at myndighederne hjælper børn, unge og deres familier og tusindvis af gange går det, som det skal. Kommunernes familieafdelinger og specialister bliver løbende efteruddannet, og de er kompetente, har gode intentioner og pligt til at handle. Derfor tager kommunerne altid henvendelser og underretninger fra borgerne alvorligt.

Social- og Boligministeriet har samlet informationer om fx barnets lov og indsatser, der skal løfte kommunernes og civilsamfundets hjælp til børn og unge i udsatte positioner. Området bliver løbende forbedret.

Politiet er de senere år også blevet opkvalificeret, og alle 12 politikredse har nu særlige teams til at forebygge og efterforske vold og trusler i nære relationer, og der bliver løbende tilført flere ressourcer.

Du kan medvirke til at stoppe volden

Som nabo, klasseforælder, mor til en ven eller kæreste, træner i idrætsklubben, kollega eller lignende har du pligt til at underrette myndighederne, hvis du har kendskab til vold mod et barn.

Forældre, der bruger vold og trusler, har ofte svært ved selv at søge hjælp eller involvere myndigheder i deres problemer. Og myndighederne kan ikke på egen hånd opdage al vold i hjemmene. En langvarig tavshed fra omgivelserne er med til at ’normalisere’ volden i hjemmet.

Hvert 6. barn i Danmark vokser op med vold i hjemmet. Det er et stort samfundsproblem, og derfor skal vi stå sammen om at skaffe hjælp til dem, der lever med vold i hverdagen – både børn og voksne.

Du vil ikke blande dig i en anden familie

Hvis man som ven, bekendt eller nabo undlader at gøre noget, fordi man ikke vil krænke familiens privatliv, så skal man huske, at familiens børn har ret til at få hjælp.

En familie, hvor vold og trusler er en del af hverdagen, krænker børns rettigheder. Ved at sige noget, kan du være med til at hjælpe dem.