Hvordan anmelder jeg til politiet?

Ring til politiet på 112, hvis situationen hos barnet er akut, og der er brug for udrykning.

Anmeldelse af vold i nære relationer

Anmeld vold, fx hvis en person angriber et barn eller en ung med slag og spark. Hårde greb, skub og spytning kan også være vold.

Anmeld psykisk vold, æresrelateret vold og samlivsrelateret vold i eller uden for hjemmet, begået af fx en forælder, en omsorgsperson eller en kæreste.

Psykisk vold og fysisk vold kan ikke anmeldes via en hjemmeside. Du kan anmelde den telefonisk, skriftligt (også via e-mail) eller ved at møde personligt op på en politistation. Politiet har forståelse for, at det kan være en følelsesmæssig krævende proces at anmelde volden, og de vil gøre deres bedste for at hjælpe dig.

Det skal være trygt at ringe til politiet. Heldigvis er der mange borgere, der ringer ind.

Brian Belling
Brian Belling, politiinspektør, Nordsjællands Politi.