Her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, når det handler om vold mod børn, og hvordan vi sammen kan stoppe det.

Hvor mange børn vokser op med vold?

Undersøgelser viser, at hvert 6. barn i Danmark oplever vold i hjemmet, og det gælder både fysisk og psykisk vold.

I en spørgeskemaundersøgelse fra Børns Vilkår i 2025 fortæller hvert 6. barn, at det har været udsat for fysisk eller psykisk vold af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre inden for det seneste år. Og andre undersøgelser viser samme, høje tal.

Der er ingen grund til at antage, at børn overdriver eller lyver om den vold, der foregår i hjemmet. Børn er loyale over for deres forældre, og vil helst ikke fortælle noget dårligt om det, der foregår derhjemme. Derfor er det vigtigt at vide, at børn har meget på spil, når de fortæller om vold – og at de i udgangspunktet ikke vil lyve om det.

At ’vokse op med vold’ kan dække over at være vidne til vold. Hvis fx far er voldelig over for mor, kan disse oplevelser sætte sig som traumer, der er lige så skadelige, som hvis barnet selv er udsat for vold.

Hvordan afgrænser man vold?

Der findes mange former for vold i familien fx fysisk, psykisk og seksuel vold, og ofte optræder flere former for vold samtidig. Der findes også digitale krænkelser.

Vold mod børn i familien kan komme til udtryk på mange måder – fx slag, spark og riv i hår eller indespærring og systematisk nedgørelse eller ydmygelse af barnet.

Når børn overværer vold mod andre personer i familien, så betegnes det også som vold mod barnet, og det er lige så alvorligt og ulovligt som den direkte vold.

En undersøgelse om psykisk vold viser, at det er mindst lige så skadeligt for børn at være vidne til vold i hjemmet, som hvis barnet selv er udsat for volden.

I hvilke familier er der vold mod børn?

Vi ved, at hvis en families livsforhold er under pres, så øges risikoen for at der bliver brugt vold i familien. Det kan fx være pga. skilsmisse, stofbrug, psykiske lidelser, handicap eller økonomiske vanskeligheder.

Vi ved ikke nok om de forældre eller nære familiemedlemmer, der udøver vold mod deres børn, men vi ved, at mange forældre eller omsorgspersoner sjældent opfatter deres egne handlinger som vold.

Hvis vi skal få flere til at ændre adfærd for at undgå vold og voldsomme konflikter i familier, så er et vigtigt skridt, at alle anerkender, at der er brug for hjælp udefra. Både familien selv, men også familiens netværk.

Studier viser, at både mødre og fædre bruger vold mod deres børn, og undersøgelser peger på, at fædre oftere står bag den mest grove fysiske vold.

Hvilke konsekvenser har vold i barndommen? 

Når et barn er udsat for vold, kan det have langvarige og dybe konsekvenser for barnets trivsel og udvikling. Barndommen har man med sig hele livet – uanset dens indhold. 

Børn, der vokser op i hjem med vold, trives dårligere end andre børn, og de er oftere ensomme. De har øget risiko for at udvikle PTSD, angst, depression og misbrug og forsøger oftere at begå selvmord.  

Prisen for vold i barndommen er høj – både for den enkelte og for samfundet.

Hvordan kommer vi volden til livs? 

Myndighederne har pligt til at hjælpe børn, der lever med vold. Det er ikke alle familier og forhold, som kommune, politi eller sundhedsvæsen kender – heller ikke selvom der er vold.  

Derfor opfordrer dette initiativ fra Barndom Uden Vold og partnerskabet til, at man som borger siger sin bekymring for et barn højt. På den måde er man med til at stoppe vold mod børn. 

Har man kendskab til eller grund til at antage, at et barn udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling, omsorgssvigt, seksuelle overgreb eller andre forhold, der bringer dets sundhed, trivsel eller udvikling i fare, så skal man underrette kommunen. 

Er man i tvivl om, det er vold man ser, eller har man andre forbehold, som stopper en, så undersøg dem. Fx ved at snakke med barnet, familien eller barnets lærer eller pædagog.  

Hvis man er fagperson, der arbejder med børn eller i en myndighed, så er pligten til at underrette skærpet. Man skal reagere på mistanke og kan ikke være anonym over for den myndighed man underretter eller anmelder hos.

Kan jeg være anonym?

Private borgere kan underrette en kommune både anonymt og ikke-anonymt. Det samme gælder, hvis man anmelder en voldsepisode til politiet.

Det er værd at huske på, at hvis du vil hjælpe myndighederne med at sætte en undersøgelse i gang hos den pågældende, så har de brug for at kunne spørge ind til de forhold du fortæller om.

En anonym underretning eller anmeldelse har derfor ikke den samme virkning, som hvis du er ikke-anonym og dermed oplyser dit navn og cpr-nummer.