Indspil til regeringens strategi

NYHED: Barndom Uden Vold er stolt af at have udarbejdet et indspil til regeringens strategi mod vold mod børn.

V8I0956
Lisbeth Jessen, direktør i Barndom Uden Vold

Vold mod børn er et alvorligt brud på børns rettigheder og et vedvarende samfundsproblem.  

37 organisationer, faglige aktører og repræsentanter fra civilsamfundet er gået sammen om et fælles indspil til den kommende nationale strategi mod vold mod børn, som er varslet i regeringsgrundlaget.  

Barndom Uden Vold er stolte af at have fået lov til at sy indspillet sammen på vegne af alle de medunderskrivende organisationer, men også for inputs fra flere aktører. 

Indspillet er sendt til udvalgte ministre og politiske udvalg. 

  • Trods et stærkt juridisk værn og en række nationale initiativer vokser alt for mange børn i Danmark fortsat op med vold, overgreb og kontrol. Konsekvenserne kan følge den enkelte gennem hele livet og øger risikoen for mistrivsel, sociale problemer og videreførelse af vold på tværs af generationer. Det er alvorligt for den enkelte og dyrt for samfundet.  
  • Sådan står der blandet andet i indspillets forord. 

Ny national strategi på vej 

Danmarks regering har i regeringsgrundlaget varslet en national strategi om vold mod børn og vold i hjemmet. Det er en vigtig mulighed for at styrke indsatsen mod et alvorligt samfundsproblem og sikre, at flere børn får et liv uden vold, overgreb og negativ social kontrol. 

Strategien bør igangsætte et ambitiøst skifte fra den nuværende afhjælpende indsats og frem mod mere primær forebyggelse, opsporing og virksom hjælp ved første kontakt. Et skifte, der skal tage udgangspunkt i barnets behov frem for systemets logikker. 

Målet må være klart: Færre børn skal vokse op med vold og overgreb, og flere børn og familier skal have adgang til sammenhængende og virkningsfuld hjælp, første gang behovet erkendes. 

Dette indspil tager ikke stilling til strategiens konkrete indhold og indsatser. Formålet er at pege på de bærende principper og den organisatoriske ramme, som en kommende national strategi bør bygge på.